Sammenslutning af konsulenter på det sociale område

socialpædagogisk familiearbejde

I SAKSO tilbyder vi struktureret familiearbejde, herunder udredningsarbejde med henblik på afklaring af familiers livssituation og eventuelt efterfølgende støtteforanstaltninger, samt længerevarende samtaleforløb hvor hele familien inddrages. Formålet med socialpædagogisk familiearbejde kan både være forrebyggelse af anbringelse udenfor hjemmet, såvel som udredende og afklarende samtaleforløb med forældre og børn.

Ofte er der tale om familier som er skeptiske overfor tilbud om hjælp og støtte fra den konkrete kommune. Familierne har ofte tidligere haft forskellige tilbud om støtte af lignende karakter, uden at føle at de profiterede af det. Således er motivationen for at indgå i et konkret samarbejde med udenforstående om familiens forskellige problematikker, ikke altid tilstede.

Det konkrete strukturerede familiearbejdes omdrejningspunkt, er således en grundlæggende respektfuld tilgang til familien, med en stor vægt på familiens særegne kompetencer og handlingsstrategier. At imødekomme den enkelte familie på en for dem respektfuld måde, kan måske lyde simpelt, men er i praksis reelt noget af det vanskeligste, og er naturligvis samtidig en grundlæggende forudsætning for, at der fremadrettet kan etableres et konstruktivt samarbejde, ud fra den enkelte families præmisser.

Vi gør meget ud af åbenhed og gennemskuelighed, og deler altid tanker, overvejelser samt faglige vurderinger med familierne.