Socialt udsatte børn og unge er en betegnelse som dækker over mange forskellige problemstillinger. Denne gruppe af børn og unge kaldes også risikobørn, børn og unge præget af en opvækst med negativ social arv o.lign. I Sakso anvendes betegnelsen børn og unge i sociale nødsituationer, der henviser til børn og unge, som på forskellig måde og med forskellig tyngde befinder sig i det, som Mathiesen (1999) betegner som sociale nødsituationer.

Denne anvendelse af begrebet rummer en forståelse af børn og unge og forældres problemer som knyttet til deres aktuelle konkrete deltagelse i deres liv, og søger således derigennem at overskride determinerende og statiske forståelser af såvel tyngden som omfanget af socialt udsatte børns livs- og udviklingsbetingelser.

Mathiesen (1999) anvender begrebet pædagogiske nødsituationer, der henviser til, at barnet, den unge og familiens livssituation er karakteriseret ved et fravær af udviklingsbetingelser. I denne forståelse fokuseres der på omsorgsrelationer som en basal udviklingsbetingelse, og det stiller krav til, at der på samme tid fokuseres på mulighedsbetingelser for at udvikle omsorgsrelationer frem for at se på social udsathed som en statisk tilstand.